Spekulant.dk
"The most valuable commodity we know of is information"

Gå til forsiden af Spekulant.dk





Guide til aktiespil / Investorfilm / Daytrading med Kozok / Aktiedebat

Vikingen aktieanalyse / Brugernes egne analyser / MedicoInvestor.com MedicoInvestor.com er en del af Spekulant.dk


Dropbox - GRATIS online backup til PC, Mac, iPhone og Android



AktiePlus.dk AktiePlus.dk er en del af Spekulant.dk  / Investeringsbøger / Spørgsmål og svar om investering

<< Side 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | >>

Senest opdateret 8. maj 2021

Annonce: Forøg dine chancer i aktiespil med en gratis $100.000 demo-konto hos eToro

Disclaimer: 51% af retailnvestorkonti taber penge, når de handler CFD'er med denne udbyder.
Du bør overveje, om du har råd til at påtage dig den høje risiko for at miste dine penge.


Tips til aktiespil, børsspil og investeringsspil
  1. Følg nyhederne om selskaberne tæt; overvej køb op til eller umiddelbart efter regnsskabssmeddelelserne. Kursen kan svinge meget i forbindelse med disse børsmeddelelser, og det bør man forsøge at profitere på, da tidshorisonten i aktiespillene ofte er ganske kort. Ofte kan man man fordel påbegynde sit opkøb flere uger før regnskaberne kommer på gaden, da andre evt. også spekulerer i et godt regnskab, og således forsøger at positionere sig i god tid inden. Hvis en aktie er steget pænt op til et regnskab, kan der ofte være en fordel i hurtigt at hjemtage en evt. gevinst, før alle andre også skal ud og høste gevinsten.

  2. Følg debatten tæt i forskellige aktiedebat- og finanschatfora; aktier som diskuteres intenst er ofte i spil på børsen og kan give solide afkast på ganske kort sigt. Risikoen kan tilsvarende være høj, hvis aktierne er blevet "hypet" med overdreven fokus og allerede er steget meget på kort tid. Vær varsom, men vær samtidig klar over, at man kun vinder ved at ligge helt i front. Indimellem - hvis man gerne vil skabe afstand ned til sine nærmeste konkurrenter - kan det være et klogt træk at gå imod strømmen og tænke og handle anderledes end flertallet af deltagerne i aktiespillene, f.eks. at gå 100% kontant i en situation hvor markedet forinden er steget kraftigt.

  3. Det er en myte at man altid øger sin chance for at vinde ved at købe de mest risikable eller "billige" aktier; ofte opnår man blot at blive kørt agterud, fordi man har satset for ensidigt og risikabelt. Der kan være en vis fornuft i at handle i aktiespil, som man også ville have gjort det i virkeligheden. Via fornuftige og realistiske handler, har man også mulighed for at dygtiggøre sig, som senere kan vise sig gavnligt på virkelighedens aktiemarked. Flere aktiespil er igennem årene blevet vundet ved at deltagere har satset på større defensive forsikringsaktier og/eller et solidt indtjenende medicinalselskab som f.eks. Novo Nordisk, denne type "sikre" dispositioner har ofte vist sig særlige gunstige i perioder med uro på markederne.

  4. Selvom det kan være risikabelt at satse på kriseramte selskaber, kan disse i perioder dog også give nogle ret markante afkast, særligt når flertallet af markedets deltagere komplet har mistet troen på selskaberne. I denne situation vil flere af de større kriseramte ofte også være udsat for short-angreb, som betyder at de pågældende aktier vil kunne stige betydeligt ved de mindste positive nyheder, når short-positionerne skal lukkes. Nyere eksempler på voldsomt shortede aktier som fik et stærkt comeback er i Danmark f.eks. Pandora og Vestas. Begge aktier har i perioder præsteret at stige mere end 100% i løbet af ganske kort tid, og har dermed været oplagte aktier at handle med på det rette tidspunkt i forskellige aktiespil.

  5. De globale aktiemarkeder - såvel som det danske aktiemarked - er ofte i kortere eller længere perioder præget af temaer, hvor man ser de største afkast i bestemte sektorer. I perioder med stigende oliepriser kunne man f.eks. overveje at investere i olierelaterede selskaber, eller selskaber som producerer udstyr til alternativ energi - f.eks. Vestas eller Rockwool som producerer isolieringsmateriale til ejendomme. Vær også opmærksom på at nogle sektorer kan være særligt risikable i bestemte perioder, f.eks. kan ejendomsrelaterede aktier være et risikabelt bekendtskab i et marked med faldende ejendomspriser.

  6. Tjek dagligt kursudviklingen på aktierne som er med i spillene. Det øger chancen for at spotte muligheder og trends - også på helt kort sigt. Chartsene kan man ofte tjekke direkte i spillene, eller via andre websider med fokus på investering. Hvis man vil gå rigtig grundigt tilværks kan decideret aktie-analysesoftware måske være løsningen, hvor der findes en bred vifte af muligheder, alt lige fra gratis software til betalingsløsninger.




  7. Køb det højest mulige antal aktier i selskaber som du tror på. Det er ofte ikke tilladt at sætte hele formuen i ét selskab, typisk er det kun muligt at sætte 20% af sin formue i ét papir, men sats alligevel mest muligt på aktierne du har tiltro til og udnyt maksgrænserne pr. papir fuldt ud. Når man er oppe mod mange deltagere gælder det ikke kun om at vælge de bedst performende aktier, men også om at investere mest muligt af sin formue i vinderaktierne.

  8. Køb og sælg velovervejet. For hyppige handler æder af formuen dels via kurtagen - dels via kursspreadet (forskellen mellem købs- og salgskursen). Grundlæggende bør man handle i aktiespil med samme frekvens som man handler med i virkelighedens verden; hverken mere eller mindre - også selvom det kun koster "matadorpenge" at handle i aktiespil. Som et kuriosum kan det nævnes at hovedpræmien i flere af de større aktiespil ofte netop er vundet af spillere, som stort set ikke har handlet under spillet, men i stedet fra start valgte de "rigtige" mest stigende "vinder-aktier".

  9. Overvej om det er lige nu du skal gå fuldt ind i markedet. I turbulente tider kan det være en fordel at afvente. Det er flere gange i aktiespil set, at et flertal af deltagerne ligger med solide underskud, fordi de straks ved tilmelding har forkøbt sig og efterfølgende må se deres formuer skrumpe ind i takt med at markedet er faldet. Ingen har vundet et aktiespil ved at ligge i front fra start - på samme måde vinder man heller ikke Tour de France ved at vinde første etape, flere bjerge skal overvindes før sejren er i hus.

    I 2007/08-udgaven af Børsens Aktiespil hvor en Alfa Romeo Sportwagon til 610.000 kr. stod på spil, formøblede langt de fleste deltagere store dele af deres fiktive formuer ved at købe tidligt ind i et voldsomt faldende marked. De "kloge" og tålmodige investorer som havde haft mod nok til at vente med først at slå til, da det så allerværst ud, øgede dermed deres vinderchancer markant, da de kun skulle kæmpe mod få hundrede deltagere som havde plus på kontoen i aktiespillets afgørende slutfase.

  10. Læs bøger, artikler, blogs osv. om investering - lær kort sagt af andres erfaringer. Tilegn dig viden og indsigt til at handle i aktiespil på nøjagtig samme måde som du selv ville have gjort det på virkelighedens aktiemarked.

    Hvis man er magelig anlagt og ikke orker at pløje et hav af bøger og artikler igennem, er der efterhånden også mange dygtige youtubere som sætter fokus på investering, i videoerne kan man både få konkrete investeringstips, men også mere overordnet få indblik i forskellige investeringsstrategier og/eller få råd og vejledning som helt ny på aktiemarkedet. En youtuber med stort indblik i e-sport og gamingaktier er bl.a. danske Mads Christiansen, hvor videoerne dog er på engelsk. Hvis man ønsker en bredere indsigt og videoer på dansk har Nordnet efterhånden også en masse nyttige og lærerige videoer, bl.a. #InvesteringsPodcasten.

    Et godt tip til dagligt helt gratis at holde sig orienteret om udviklingen på aktiemarkederne, få indblik i investeringsstrategier og måske endda få nogle konkrete bud på vinderaktier er at lytte til Millionærklubben på EuroInvestor som streamer live på Facebook alle hverdage fra kl. 9.00 til 10.00. Hvis ikke man har mulighed for at lytte til Millionærklubben live, er der adgang til et stort arkiv med efterhånden mange års udsendelser. De faste aktieeksperter i Millionærklubber kører årligt deres egen aktiedyst, hvor man som lytter evt. også kan finde inspiration til investeringsmuligheder, herunder løbende se hvilke aktier de har i deres porteføljer.

    Endelig giver dagbladet Børsen helt konkret i artiklen her 15 tidligere vinderes succesformel i aktiespil nogle staldtips til hvordan tidligere vindere lykkedes med at nå helt til tops, for flere vinderes vedkommende, ovenikøbet med sejre flere gange i forskellige aktiespil.


Gennemgang af tips til aktiespil med youtuberen "Økonomichefen".

Lars Henrik Filskov som står bag Spekulant.dk's tips til aktiespil har siden 1997 vundet præmier for mere end 165.000 kr. i forskellige danske aktiespil, der er bl.a. vundet hovedpræmier i 3 forskellige Sydbank-spil og en 2. plads i Børsens Aktiespil i konkurrence mod mere end 80.000 porteføljer.

I perioden fra 3. juni 2005 til og med 14. november 2008 administrerede Henrik Filskov en offentligt tilgængelig modelportefølje på EuroInvestor som gav et afkast på mere end 240%. Det danske OMXC20-indeks dykkede i samme periode med mere end 18%.

Sideløbende med den ordinære modelportefølje forvaltedes også en Bull/Bear-portefølje som udelukkende bestod af handler i de svenske XACT Bear og XACT Bull fonde. I perioden 18. juli 2007 frem til og med 16. maj 2008 blev der via 37 handler skabt et afkast på mere end 47%, hvor det svenske OMXS30-indeks i samme periode dykkede med næsten 21%.

Til at opnå det bedst mulige overblik, herunder udvælgelse af investeringskandidater med optimal købs- og salgstiming har Henrik Filskov gennem en længere årrække benyttet Vikingen som sit foretrukne aktieanalyse-værktøj.

For yderligere information kontakt:


Vinderen af Alm. Brand Banks aktiespil 2004
I 2004 vandt kunderådgiver Lise Lotte Jørgensen en Volvo V50 T5 Momentum i Berlingske Tidendes og Alm. Brand Banks Aktiespil. Lise Lotte ses her med familien ved præmieoverrækkelsen. Foto: Scanpix / Kristian Juul Pedersen


På næste side kan du læse mere om snyd, svindel og manipulation i aktiespil >>

<< Side 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | >>





Gå til forsiden af Spekulant.dk

Guide til aktiespil / Investorfilm / Daytrading med Kozok / Aktiedebat

Vikingen aktieanalyse / Brugernes egne analyser / MedicoInvestor.com MedicoInvestor.com er en del af Spekulant.dk

AktiePlus.dk AktiePlus.dk er en del af Spekulant.dk  / Investeringsbøger / Spørgsmål og svar om investering

Uden ansvar. Køb, salg eller hold af værdipapirer baseret på oplysninger fra Spekulant.dk sker på investors eget ansvar.
Spekulant.dk kan ikkes garantere at alle oplysninger er korrekte.

Copyright ©2000-2024 Spekulant.dk |

Pressemeddelelser og baggrund | Spekulant.dk/press

Interesseret i at annoncere på Spekulant.dk...? Interested in advertising on Spekulant.dk...? |