|
|
"The most valuable commodity we know of is information"
|
|
Gå til forsiden af Spekulant.dk
Guide til aktiespil på Spekulant.dk
-
Filmguide på Spekulant.dk
-
Aktiedebat på Spekulant.dk
|
<<
Side
1
| 2
| 3
| 4
| 5
| 6
| 7
| 8 |
>>
Psykologiske faldgruber
Daytrading kræver en klar tankegang. Den succesrige daytrader besidder disciplin, ikke blot omkring sin strategi, men også i relation til sin selvbevidsthed omkring sin tankegang. Dette er et område med flere faldgruber og mange handlere begår deres fejl netop her, bevidste omkring det eller ej.
Et element her er det vi kan kalde den indre ”dummernik”; En indre dæmon der kun vil gøre én ondt. Sagt på en anden måde betyder det kort sagt, at den selv-destruktive tankegang og ageren skal overvindes. En dæmon alle mennesker besidder i deres underbevidsthed, som ikke kan dø, men skal regeres. Daytraderen skal gennem sin selvbevidsthed øge sin evne til at undlade at udføre dispositioner som han inderst inde ved ikke er hensigtsmæssige. Dette er dybest set et spørgsmål om at lære sig selv bedre at kende på dette plan og bestemme bedre over hvad man tillader sig selv at gøre. Det kan lyde underligt, men sandheden er den, at mange – særligt nyere aktører – relativt ofte vil foretage tabsgivende dispositioner, som de i realiteten, forud for eksekveringen af den pågældende handel, var ganske fint klar over ikke ville vise sig fornuftige.
Dette element lægger sig i en vis udstrækning op ad én af alle handleres og investorers store potentielle faldgruber, nemlig grådighed. Som daytrader er det ekstremt vigtigt at lære sig evnen til at tøjle sine psykologisk relaterede svagheder som helhed, herunder grådigheden. Denne vil bl.a. give sig til kende i form at ovennævnte art fejlagtige disposition. Grådighed kan bortlede tankegang og sløre det klare billede; kort sagt være kraftigt medvirkende til at der foretages uhensigtsmæssige dispositioner.
Den anden af de store psykiske faldgruber er ikke overraskende frygt, som typisk vil kunne vise sig meget omsiggribende. Disse to tilstande – grådighed og frygt – skal daytraderen på aktiv vis søge et højt niveau af selvbevidsthed omkring. Denne tilstand af selvbevidsthed skal opnås, idet dette er grundlaget for at man kan bearbejde de to tilstande. At kunne tøjle sine psykologiske faldgruber er et absolut krav for daytraderen som søger kontinuerlig succes indenfor området.

Flemming Kozok og den berømte tyr på Wall Street i New York, november 2006. (Privat foto)
Streng disciplin er i denne sammenhæng vigtige nøgleord, bl.a. idet niveauet af frygt indirekte nedbringes gennem på streng vis at følge sine strategier. Ved at følge sine strategier, som helt underforstået bl.a. indebærer krav om niveauer for stop loss samt protect profit, undgås de mere voldsomme nedture, som i høj grad er en medvirkende faktor for at frygt kan vinde mere og mere indpas i handlerens psyke. Hvis man eksempelvis brænder sig voldsomt på dårlig eksekvering af et ellers interessant setup, kan det meget vel tænkes at man ikke kan/ tør eksekvere som man egentlig burde næste gang der ses setup af samme type. Dette vil ske blot fordi man, bevidst såvel som ubevidst, vil fokusere på similariteten de to situationer imellem. Her ses en stor sandsynlighed for at manglende eksekvering vil ske også på trods af, at man dybest set mener at alt taler for at det givne setup ser potentielt meget profitabelt ud. Havde man aldrig brændt sig voldsomt til at starte med, ved netop at følge sin strategi, havde man eksekveret også fremover.
Bagsiden af medaljen
Uagtet om daytraderen opnår succes eller ej, vil der herske en høj risiko for at man vil blive påvirket psykisk af sine daytrading-aktiviteter. Hvordan man påvirkes vil variere fra person til person. Om man så står på toppen af sin indtjeningskurve, vil man med største sandsynlighed have oplevet ting, som løbende har svækket - i lykkelig fald styrket - personen mentalt. Risikoen for betydelig negativ psykisk bivirkning øges bl.a. i kraft af, at den flittige og aktive handler, som følger markedet som han skal – nemlig meget intenst – desværre nærmest konstant vil operere under et meget højt stressniveau. Såfremt man udsættes konsekvent og i længere perioder, som daytraderen der ønsker at leve af aktiviteten jo netop gør, har streng stressbelastning som bekendt relaterede lidelser. Derfor vil det vise sig vigtigt at søge at holde kroppen fysisk i gang, opretholde sociale aktiviteter, spise sundt, etc. for at kunne opretholde den klare tankegang, der som tidligere nævnt er et must for den aktive daytrader.
I tilføjelse hertil bør den potentielle daytrader overveje grundigt hvorledes daytrading-aktiviteter vil være forenelige med et evt. familieliv. I denne relation bør bl.a. tages til overvejelse – med naiviteten renset herfra – om man vil være stærk og dygtig nok til at håndtere livets øvrige krævende opgaver, også i eller efter selv den mørkeste stund på markedet.
Afslutningsvis skal det for en ganske god ordens skyld nævnes, at daytrading er en meget kompliceret disciplin at opnå succes i på kontinuerlig basis. Måtte man søge lykken indenfor området er det et absolut krav at være bevidst om de særdeles betydelige risici behæftet med aktiviteten.

Flemming Kozoks forlovede, Deanie ved Yosemite Valley. Sommeren 2007. (Privat foto)
<<
Side
1
| 2
| 3
| 4
| 5
| 6
| 7
| 8 |
>>
|
|
|
|
|
|