Lige siden de første aktiespil så dagens lys i tidernes morgen, har en lille håndfuld aktiespilsdeltagere konstant afsøgt kreative metoder til at bøje eller udnytte reglerne til det yderste for at sikre sig en topplacering.
Uanset om det har handlet om åbenlys forsøg på snyd eller en tvivlsom udnyttelse af aktiespillenes regelhuller til det yderste, har formålet altid været det samme: at opnå en tvivlsom og uretfærdig fordel i forhold til de øvrige deltagere.
Multiple tilmeldinger
En af de mest udbredte klassikere for at øge sine vinderchancer maksimalt har været at tilmelde sig med så mange profiler eller porteføljer som overhovedet muligt. I de fleste gratis aktiespil er der
dog kun tilladt én tilmelding per person, og at bryde denne regel kan føre til diskvalifikation og efterfølgende bortvisning. Hvis man bliver afsløret, kan det resultere i, at
al den tid og indsats man har lagt i spillet, går komplet tabt – en bitter oplevelse, især hvis man allerede har planlagt, hvordan gevinsten skulle bruges, eller drømt om rejser til eksotiske
destinationer.
I betalingsspillene er det ofte muligt at købe sig til flere tilmeldinger eller
ekstra porteføljer, og dermed øge sine vinderchancer ud fra "helgardingsinsprincippet"; desto flere
forskellige satsninger, desto større chance for at en eller flere af porteføljerne kaster noget af sig. Den slags dur dog
ikke på virkelighedens aktiemarked; her afregnes ved kasse 1 og det er det samlede resultat (inkl. tabene) som tæller.
En aktiespilsdeltager, der har held med én ud af måske mange porteføljer, er ikke nødvendigvis en særlig dygtig investor. Tværtimod kan det være et tegn på middelmådige evner, hvor man har været nødt
til at oprette så mange porteføljer som muligt for at opnå et godt resultat i en eller flere af disse. Denne mentalitet er en klar taberstrategi på det virkelige aktiemarked, men alligevel er den
udbredt blandt visse aktiespilsdeltagere som ivrigt tyr til et hav af tvivlsomme metoder i en egocentrisk og grådig jagt på præmier og prestige, indimellem lykkedes strategien også og aktiespilsarrangørerne har haft svært ved at
sanktionere, selvom alt åbenlyst har indikeret at vejen til sejren blev opnået på yderst tvivlsom vis.
Gråsten-familien
En tidligere EL-installatør fra Gråsten, som har haft stor succes i forskellige aktiespil gennem årene, har flere gange
deltaget med adskillige tilmeldinger, især i mindre lokale aktiespil hvor konkurrence var mindre hård med desto færre deltagere. Det var almindeligt at se flere deltagere med præcis samme unikke efternavn,
der udnyttede tilmeldingsgrænsen maksimalt. I 2001 var det tæt på at gå galt for familien i et investeringsspil arrangeret af Danske Bank, hvor flere
familiemedlemmer lå i toppen og var på vej til at vinde skattefrie præmier til en værdi af 152.500 kr.
Danske Bank mistænkte, at faderen, EL-installatøren, havde kontrolleret alle tilmeldingerne og handlet på vegne af de andre familiemedlemmer. Mistanken var baseret på,
at handlerne blev udført fra den samme PC på samme tidspunkter. Efter presseomtale, hvor familiefaderen overbeviste blandt andet Politiken om familiens "uskyld," og samtidig fik Dansk Aktionærforening
til at gå ind i sagen, valgte Danske Bank nødtvunget at tildele familien de præmier, de havde opnået i spillet. På grund af tvivlen udvidede Danske Bank endda præmierækken, så andre deltagere i toppen, som ellers (og måske mere retfærdigt) ville have været berettiget præmierne,
også blev tildelt disse.
Udover de store præmier i Danske Banks investeringsspil har forskellige medlemmer af Gråsten-familien også formået
at vinde en lang række andre skattefrie pengepræmier i mindre lokale aktiespil, herunder flere Sydbank aktiespil. I et af disse Sydbank
aktiespil vandt EL-installatørens ægtefælle hovedpræmien på 40.000 kr. Ved præmieoverrækkelsen udtalte hun til Jydske Vestkysten, at hun ikke
havde "en døjt" forstand på aktier og investering, men at det var hendes mand, der var drivkraften bag de gode resultater. Man kan efterfølgende selv
overveje, om familiens mange præmier i aktiespil skyldes tilfældigheder, flere skarpsindige aktiehjerner i familien, eller en måske lidt for "dygtig" familiefader,
der øgede chancerne betydeligt ved at handle på vegne af flere familiemedlemmer.
I Sverige hvor præmierne ofte er endnu større, hænder det også jævnligt at familiemedlemmer
blander sig helt i toppen - bl.a. lykkedes det for et svensk ægtepar tilsammen via
18 porteføljer at vinde 1,8 mio. kroner i et børsspil arrangeret af avisen Dagens Industri og
Aktiespararne. Heldigt for det særdeles aktive ægtepar, men en måske lidt kedelig afslutning for
andre aktiespilsdeltagere der med måske kun én portefølje havde lagt tid, ressourcer og engagement i det store aktiespil.
Kildematerialet til ovenstående oplysninger bygger bl.a. på flere artikler i Politiken og Berlingske Tidende
samt en gennemgang af offentligt tilgængelige placeringslister i forskellige aktiespil. Redaktøren har i den ovenstående omtale
draget subjektive konklusioner, som dog anses for både indlysende og åbenlyse. Det er vigtigt at understrege, at Gråsten-familien
og andre, der har benyttet sig af talrige tilmeldinger (hvor dette har været tilladt), sandsynligvis ikke direkte har brudt spillereglerne, men dog
alligevel er gået over stregen i forhold det oprindelige formål med aktiespillene. Det kan samtidig - med rette - vel ret åbenlyst konkluderes at fremgangsmetoden i disse tilfælde
har været temmelig tvivlsom, grænsende til direkte unfair play over for de øvrige deltagere. Det bør også være i aktiespilsarrangørernes interesse,
at de bedste præstationer belønnes gennem fair play uden at spillereglerne kan bøjes og ydnyttes til det yderste for at opnå særfordele i forhold til andre deltagere.
Forsinkede aktiekurser og fejl i aktiespil
I de fleste aktiespil har der ofte været opstartsproblemer og fejl som deltagerne har kunne udnytte,
det skete bl.a. i en af de første udgaver af Alm. Brands aktiespil, hvor hovedpræmien var en
bil med en værdi på den gode side af 250.000 kr. I spillet kunne man fejlagtig handle til forsinkede kurser
i forhold til realtidskurserne på det virkelige marked. En professionel børsmægler var ikke sen til at
opdage denne fejl og foretog i spillet adskillige tusinde handler. Da spillet sluttede havde
vedkommende sikret sig et solidt forspring ned til sine nærmeste konkurrenter og kunne triumferende
få overrakt bilnøglerne til en spritny bil. Alm. Brand rettede i de efterfølgende aktiespil fejlen,
men har udover det, holdt ganske lav profil omkring den pinlige premiere, hvor en måske ikke helt
fair vinder kunne køre af sted i en for de fleste halvpebret og attraktiv hovedpræmie.
Spar Nord havde for nogle år tilbage et lignende problem i deres børsspil, hvor det ligeledes var
muligt at handle til forsinkede kurser, så man via sin egen netbank kunne følge kurserne i realtid
og efterfølgende købe og sælge til forsinkede aktiekurser i spillet, hvor man på forhånd via
realtidskurserne vidste om
kurserne ville falde eller stige. En mindre kerne af særdeles aktive deltagere havde opdaget denne fejl
i børsspillet, og da der var præmier til den bedst placerede i samtlige puljer á 50 deltagere og ingen
tilmeldningsbegrænsninger, udnyttede den "flittige" kerne af aktiespillere fejlen til det yderste.
Spar Nord måtte igennem hele spilperioden punge ud med en hel del ekstra præmier, som bl.a. bestod i
læssevis af Spar Nord-aktier.
Kursmanipulation
I 2001 blev Alm. Brand igen udsat for forsøg på svindel i deres aktiespil, denne gang lidt mere
avanceret udført. Et par spillere havde i deres iver for at score en Audi A2 til 290.000 kr.
indlagt talrige bud ud i mindre likvide aktier i det rigtige aktiemarked, og efterfølgende handlet
disse aktier i aktiespillet. På denne måde lykkedes det for den ene af deltagerne som i
aktiespillet kaldte sig for "Elektrikeren" mere end at fordoble sin formue og ligge langt
foran nummer to i aktiespillet.
"Vi er dybt overraskede. Efter vi er gået i gang med at afholde aktiespil, har vi lært meget om alle de ting,
folk kan finde på. Men det her slår det hele, siger direktør Christian Sørensen fra Alm. Brand Direkte, som varetager
aktiespillet."
Sanktionen for de to kursmanipulerende deltagere var forholdsvis
beskeden, det blev udelukkende til diskvalifikation og efterfølgende udsmidning. På daværende
tidspunkt kørte lignende sager i Sverige, hvor konsekvensen udover diskvalifikation og
udsmidning, også blev politianmeldelse. Først nogle år senere, tog man de samme problemer ligeså
alvorligt i Danmark.
I starten af 2008 verserede en ny sag i de danske medier, hvor det fremgik at Finanstilsynet
havde politianmeldt en aktiespilsdeltager i foråret 2007 i Alm. Brands aktiespil for kursmanipulation.
"Den pågældende privatperson lagde via sin netbank adskillige gange ordrer ud i markedet på en af de
mindre likvide aktier på Fondsbørsen. Umiddelbart derefter "handlede" han med sine fiktive aktier i aktiespillet,
inden han annullerede sine ordrer. Det lykkedes ham på denne måde at nå op blandt de bedst placerede i aktiespillet.
Inden spillets afslutning blev han imidlertid udelukket på initiativ fra de ansvarlige bag aktiespillet."
Efter først at have modtaget en betinget dom i byretten for kursmanipulation, modtog den nu 52-årige
mand (efter anke fra statsadvokaten) i starten af 2009 en dom på 50 dages ubetinget fængsel samt en
bøde for kursmanipulation. Manden blev ikke dømt for svindel i aktiespillet, men for kursmanipulation
på Københavns Fondsbørs. Udover fængselsstraffen, blev den nu dømte mand inden sagen kom for retten
også bortvist fra Alm. Brands Aktiespil.
Hvis man skal drage konklusioner omkring snyd, svindel og manipulation i aktiespil, bør det for de fleste velfungerende mennesker være ret tydeligt, at man bør udvise en høj grad fair play
over for andre deltagere, ganske enkelt overholde reglerne og formålene med aktiespillene, og i særdeleshed undlade at manipulere aktiekurserne på det virkelige marked.
Konsekvensen ved kursmanipulation kan udover bortvisning også medføre betydelige bøder og fængselsstraf,
hvor en sidste og måske mere alvorlig langsigtet økonomisk konsekvens, også kan også bevirke definitiv udelukkelse fra at gøre karriere i eksempelvis bank- og finanssektoren, hvis man ender med en plettet straffeattest
grundet ubetænksomme forsøg på kursmanipulation, for egen vindings skyld, hvor der kortsigtet og egocentrisk blev handlet uden at tænke over konsekvenser.
På sigt kan det også forestilles, at man som privat eller professionel investor risikerer at få lukket sine investeringskonti og dermed handlemuligheder, hvis man har gjort sig
skyldig i kursmanipulation, på linje med stigende restriktioner og sanktioner mod borgere som har medvirket til hvidvask.
De fleste mennesker accepterer heller ikke snyd, såsom doping, i sportsverdenen; det ville være meningsløst, hvis nogle deltagere i en golfturnering kunne snyde sig til ekstra slag, og kun de bedste slag talte med i det samlede regnskab...
Bør man følge Donald Trumps tvivlsomme moral på golfbanen hvis man vil vinde i aktiespil?
Er Trump en manipulator?
Flere artikler om snyd, svindel og manipulation i aktiespil
Uden ansvar. Køb, salg eller hold af værdipapirer baseret på oplysninger fra Spekulant.dk sker på investors eget ansvar.
Spekulant.dk kan ikkes garantere at alle oplysninger er korrekte.
