"The most valuable commodity we know of is information"
I USA har de været på spil i flere år. Nu er de kommet til Danmark: Daytradere, der handler aktier vildt og voldsomt, og som Flemming Kozok tjener styrtende på det.
Hele 4,2 mio. kr. Det er,
hvad 22-årige HA-studerende Flemming Kozok Sørensen fra Greve har tjent sidste
år på at handle amerikanske aktier som daytrader. Altså på lynhurtige handler
frem og tilbage på samme dag. Og med en startkapital på bare 32.500 kr. Samlet
har Flemming Kozok Sørensen udført 25.019 aktiehandler i år 2000 - mere end 100
om dagen - primært på den amerikanske Nasdaq-børs. Resultatet er imponerende:
Startkapitalen er intet mindre end 129-doblet. Flemmings succes som daytrader
er fortsat i år, hvor han har opnået en forrentning på 39,1 pct. på de første
fem uger af året. Dog ikke på hele millionformuen, for hovedparten af Flemmings
Kozok Sørensens indtjening er nu trukket hjem til Danmark og anbragt i enten
danske aktier eller på aftaleindskud i danske pengeinstitutter.
540 handler på én dag
Pengene er tjent i USA,
hvor Flemming aldrig selv har været. "Men jeg overvejer da at tage en tur
til New York for at se børsen," siger han. Hvor meget Flemming Kozok
handler hænger tæt sammen med udsvingene på Nasdaq-børsen. "På de mest
voldsomme dage for indekset laver jeg ofte mellem 300 og 350 handler med 540
handler som det højeste. Men det konsekvente gennemsnit for året ligger altså
omkring de 100 handler." Jyllands-Posten har haft lejlighed til at se
samtlige handelsnotaer - som der er mange af. Så at Flemming Kozok Sørensen
taler sandt, og ved hvad han snakker om, er der ingen tvivl om. Han er faktisk
næsten ikke til at stoppe og oser af viden og et kæmpe engagement omkring sin
helt store hobby - handel med amerikanske teknologiaktier. De mange
aktiehandler er foregået gennem en mindre, amerikansk specialiseret online
udbyder af handelsservices. Hver eneste handel har kostet 1012 dollars i
kurtage. Så den - heldige - amerikanske broker, der har haft Flemming som
kunde, har tjent i omegnen af 2,2-2,3 mio. kr. i kurtage alene sidste år.
"Så vigtigheden af
lave kurtagesatser illustreres ganske pænt," siger Flemming Kozok, der
udfører alle de mange aktiehandler fra bopælen i Greve. Her har han to
computere kørende på samme tid og en tredje som backup. En
ADSL-internetforbindelse og en ISDN-forbindelse som backup sikrer en konstant
og fri adgang til Internettet. I alt er fire skærme koblet op til de tre
computere, så Flemming kan overvåge kurser, nyheder m.v. - på samme tid.
I løbet af handelsdagen
modtages nyheder fra otte nyhedsbureauer, bl.a. Newstrader, PRNewsWire,
BusinessWire, etc., hvilket samlet koster ca. 2500 kr. om måneden. Herudover
arbejdes med telefon-headset for løbende kommunikation med en ven, der laver
det samme, mens han klikker på musen og svinger millioner rundt i luften.
"Over telefon analyserer vi bevægelserne på markedet og lægger vore
strategier. Man kommer altid længst ved analyse gennem samtale," siger
han. Flemmings interesse for at handle aktier begyndte for seks år siden, da
han ved en tilfældighed læste en artikel i en avis. Den fortalte, at ISS havde
tabt et betydeligt beløb gennem et datterselskab i USA, og kursen efterfølgende
var styrtdykket. Flemming tænkte straks, at den kurs før eller siden ville
stige igen, så han cyklede ned i banken og satte sine sparepenge 9.000 kr. - i
ISS-aktier.
Kursen steg på fem uger fra
118 til 131. Flemming havde tjent sine første 700 kr. på aktier - efter
omkostninger. Siden skulle det blive til meget, meget mere. "Jeg havde på
det tidspunkt et job som opvasker, og efter at jeg havde tjent de penge og
oplevet fornemmelsen af at tjene penge på noget så interessant som aktiehandel,
begyndte jeg at læse Erhvervsbladet, Børsen og Berlingske Tidende i
spisefrikvarteret på gymnasiet. Jeg søgte at lære alle de danske børsnoterede
selskaber at kende og hvad der påvirkede kursudviklingen. Jeg optog så et lån i
banken til at investere for og gik mere systematisk i gang med at handle, også
tyske, svenske og finske aktier" fortæller Flemming Kozok Sørensen.
"På det danske marked
begynder man hurtigt at kede sig. De amerikanske markeder er langt mere
volatile, og der findes et langt større udbud af selskaber. Herudover er der en
imponerende likviditet i papirerne. Disse forhold lever det danske marked ikke
op til, hvis der skal laves den type handler, vi her snakker om," siger
Flemming Kozok. "Så interessen blev rettet mod USA. Først handlede jeg
telefonisk, men siden udsøgte jeg 30 til 40 brokere på nettet og fandt iblandt
disse så en, der lige netop passede til mit behov." Flemming ved åbenlyst
så meget om dette, at han hurtigt bliver teknisk og forklarer om alle de krav,
han stiller til sin broker.
Den 22-årige
HA-almen-studerende fortæller, at han ikke har lært noget på studiet, han kan
bruge direkte i forbindelse med sine aktiehandler. Flemming Kozok Sørensen har
faktisk aldrig modtaget råd eller undervisning i handel med aktier. "Jeg
har lært det fra grunden. Ingen i min omgangskreds har interesse for
aktiehandel. Så jeg har arbejdet alene. Dog handler jeg i dag i samarbejde med
en enkelt person truffet på handelshøjskolen. Men det har nok været en fordel
at arbejde alene. Når man skal kæmpe for det, får man først rigtigt banket
forståelse ind," siger han. Han fraråder dog på generel basis andre at
kaste sig ud i noget som dette. "Dette her er kun for dem, som ved noget
om det i forvejen. Det går galt, hvis menigmand kaster sig ud i noget som dette
hjemmefra, efter at de har taget et par kurser, hvis ikke de har en stor viden
på området i forvejen. Jeg forsvarer mit personlige engagement, idet jeg føler,
jeg har gået i min egen skole, som nu har varet snart seks år."
90 pct. taber
Ifølge den eneste
officielle amerikanske undersøgelse, der findes på området, taber omkring 90
pct. af alle daytradere på aktiviteterne. Kun i omegnen af 10 pct. tjener
penge. ”Og disse mennesker er typisk folk, der har arbejdet inden for området
og derfor er inde i alle finesserne og har en tilstrækkelig forståelse for de
relevante økonomiske sammenhænge, etc."
Flemming mener, at man
først bliver en rigtig god handler, når man har lidt tab og følt smerten ved at
miste store summer. "Man opnår et mere nuanceret billede af sammenhængene,
som på længere sigt vil styrke én erfaringsmæssigt. En af mine værste
oplevelser havde jeg med slutningen af 1999. Efter at have tjent min første
million stod jeg pludselig med en betydelig seks-cifret gæld. Det var en
uhyggelig oplevelse, der skræmte mig fra vid og sans. Det skræmte mig rent
faktisk så meget, at jeg opnåede en ordentlig forståelse for, hvad jeg havde
gjort forkert for efterfølgende at profitere på det." Mens oplevelsen
stadig sidder i kroppen på ham, har den hjulpet til opbyggelsen af et meget
stærkt skjold over for tab: "Det sker med en ekstremt streng
stop-loss-strategi, hvor der oftest sælges lige så snart der indikeres en
modsatrettet negativ effekt. På den måde vil mulige tabe begrænses
effektivt." I modsætning til, hvad man måske skulle tro, er det ikke
gigantiske summer, Flemming tjener på de enkelte aktiehandler, når det går
godt. Ejertiden af papirerne kan være helt nede på omkring 10 sekunder og
holdes sjældent mere end nogle få timer. Det udelukker store tab. Men også
muligheden for at få den helt store Jackpot. Flemming synes derfor, at det er
mere rimeligt at tale om daglige tab og indtjening, og her lyder rekorden på
620.000 kr. på hans bedste dag - og et tab på 540.000 på den dårligste. Han
handler typisk for mellem 200.000 og 500.000 kr. af gangen. Beløb af den
størrelse skal til, hvis man skal tjene på marginalerne og de små huller, som
opstår i markedet.
De mange købsanbefalinger,
der løbende udsendes fra især mange amerikanske storbanker, brokere m.v. lytter
Flemming ikke til. Anbefalingerne er ofte "helt hen i vejret," som
han siger. "De kommer til tider med helt uforståelige anbefalinger med
bl.a. fastholdelser af høje kursmål på selskaber, der absolut ikke er
berettiget dertil. Det skal man passe meget på med at lytte til," siger
han. Flemming handler især biotekpapirer og alle andre former for
teknologipapirer på Nasdaq og OTC-børsen Bulletin Board. På disse to børser har
han udvalgt sig i omegnen af 750 selskaber, som han følger meget nøje, og som
han gennem årene har opbygget viden omkring. Nogle tror måske ikke, man kan
rumme så mange informationer, men Flemming fortæller, at når man først har
handlet et selskab og tjent eller tabt på det, så kan man sagtens huske det.
"Jeg bruger bl.a. weekenderne på at opdatere min viden om disse selskaber,
læse op på hvad der sker og forberede mig på den bedst mulige måde til markedet
åbner. Jeg har opbygget grupperede databaser på nettet i Yahoo Finance og i
Excel-regneark, hvor informationer om de enkelte selskaber bliver gemt og
opdateret. Men jeg følger også hele markedet tæt og alle de begivenheder, der
styrer det."
"Men samlet set er det
her noget, der virkelig kræver meget tid og mange kræfter. Det er meget
stressende, mentalt hårdt og i længden på sin vis også fysisk krævende, når ens
øjne bliver helt røde af at stirre på små tal på flere skærme," siger han.
Han tilføjer, at han i perioder har arbejdet på denne måde hver dag fra 13 til
24 og følt sig voldsomt udmattet. "Man er under et konstant pres og skal
tænke aggressivt, når man handler. Så jeg ved ikke, om det er noget, jeg vil
kunne holde til i mange år endnu. Eller om jeg overhovedet ønsker det. Jeg
overvejer til tider, om jeg vil fortsætte eller ej. Men jeg kan nok ikke lade
være. Det er fascinerende at følge alle papirerne og bevægelserne. Jeg har haft
nedture, hvor meget i perioder er gået galt. Det kan man holde til i kortere
perioder, men det tager på én, hvis det fortsætter i ugevis. Frygten for at
lide tab sidder dybt i mig, efter de oplevelser, jeg har haft, primært med
baggrund i mine største tab, som jeg tog i sommerperioden 2000, hvor jeg på
sølle seks papirer tabte ca. 4,3 millioner kr. på seks uger," fortæller
han med hurtig og engageret stemmeføring. "Her blev problemerne så store
og var så konsekvente, at de virkeligt tog hårdt på mig. Disse tab skyldes et
brud med min generelle strategi." Flemming siger med stor ærgrelse, at
hvis han i stedet for at sælge og realisere tabene på disse seks papirer havde
beholdt sine aktier, kunne han have fået tabene tilbage og herudover tjent ca.
4,7 mio. kr. "Men jeg må opfatte det som lærepenge."
Flemming sidder som regel
klar ved computerne ved 13-13.30-tiden hver eftermiddag dansk tid for at kunne
hoppe velforberedt ind i det såkaldte formarked. Her får han en føling med
markedet, og der disponeres ofte derefter senere på dagen. Ved 15.30-tiden åbner
det egentlige marked, og så handler Flemming også i eftermarkedet, typisk frem
til kl. 23. I perioder med mange regnskaber fra de amerikanske selskaber kan
han til tider fortsætte til klokken ét eller to om natten. På det tidspunkt er
der gode muligheder for at have lukrative handler. "Eftermarkedet er meget
spændende. De andre handlere laver ofte sjove fejl i eftermarkedet, og det kan
det skarpe øje profitere af." Både i det regulære marked og eftermarkedet
opstår fejlene, der kan bestå i, at der opstår en smule for store forskelle
mellem bud- og udbudskurserne, som kan udnyttes. Flemming kalder det selv en
form for arbitrage mellem de to kurser, og synes det er særligt sjovt, idet det
på sin vis betyder, at aktørerne i det pågældende papir sover i timen - eller
bare er uopmærksom i et antal sekunder. Fra indgåelsen af denne type handler
til papirerne igen sælges går der ofte ned til 12-15 sekunder.
Børshandlen og den
psykologi, der er i handel med værdipapirer og i særlig grad med handel i
Nasdaq-noterede selskaber baserer sig i høj grad på en sammenhæng mellem
økonomi og psykologi. Dette i kombination med en interesse for psykologi
betyder, at Flemming overvejer at læse psykologi på Københavns Universitet, når
HA-studiet er afsluttet - mens aktiehandelen fortsætter. For den kan han ikke
slippe – selv om det er både hårdt, nervepirrende og stressende. Hvor mange
private danskere der daytrader på samme seriøse måde som Flemming Kozok
Sørensen, ved han ikke. Men det er få, mener han. Måske kommer der flere, efter
at Flemming har givet sine erfaringer videre. Men han råder andre til at være
uhyre forsigtige og tage store forbehold, hvis de ikke er parat til at tabe
også meget store summer.
lars.skovgaard@jp.dk
Billedtekst:
MILLIONÆR - den 22-årige
HA-studerende Flemming Kozok Sørensen er blevet millionær på sin hobby, handel
med aktier via internettet.
Foto: PER GUDMANN