Spekulant.dk
"The most valuable commodity we know of is information"

Gå til forsiden af Spekulant.dk



Guide til aktiespil / Investorfilm / Daytrading med Kozok / Aktiedebat

Vikingen aktieanalyse / Brugernes egne analyser / MedicoInvestor.com MedicoInvestor.com er en del af Spekulant.dk


Dropbox - GRATIS online backup til PC, Mac, iPhone og Android



AktiePlus.dk AktiePlus.dk er en del af Spekulant.dk  / Investeringsbøger / Spørgsmål og svar om investering


Tyrannernes fald
Spekulant.dk anmelder: Tyrannernes fald


Gennem 18 måneders rejse - nærmest fra begivenhedernes centrum - afdækker journalist Jens Nauntofte de seneste par års historiske forandringer i Mellemøsten. Resultatet af den 1½ år lange rejseskildring er blevet en indsigtsfuld, indlevende og samtidig kritisk beretning fra en af Danmarks mest garvede udenrigskorrespondenter. Bogen tager sit udgangspunkt i det aktuelle oprør i Syrien og bevæger sig derefter videre ind i Egypten, Libyen og Tunesien, hvor en række nøglepersoner interviewes. En del af fotografierne af de interviewede er Jens Nauntoftes egne, og derved med til at gøre bogen desto mere nærværende.

Efter at have læst bogen sidder man som læser med en dybere forståelse for hvorfor traditionel vestlig demokrati fra den ene dag til den anden nærmest umuligt vil kunne implementeres direkte i dele af Mellemøsten som gennem årtier har lidt under korrupte, brutale og undertrykkende diktatorer, omend der mellem linjerne spores en vis optimisme på den lidt længere bane; i det mindste hvad det enkelte menneskes frihed og værdighed angår.

Udover dybdeborende interviews, hvor det et par gange hænder at en ikke tøvende Nauntofte nærmest bogstavligt får den interviewede til at vride sig i stolen når der konfronteres med kritiske spørgsmål, gives der også et grundigt indblik i hvor stor en rolle militæret fortsat spiller i eksempelvis Egypten; et militær som i bund og grund stadig er en stat i staten, samme problematik i Tunesien hvor bloggere m.fl. dagligt må kæmpe med trusler og chikane fra det tidligere regimes ansatte som sidder i de samme stillinger. Dertil korruption og andet som lægger hindringer en masse i vejen for at velfungerende demokratier kan blomste op. Sammenlagt er dette i bund og grund deprimerende læsning for en positiv videre udvikling, men man fornemmer dog gennem de mange interviews og stemningsbilleder som bogen skaber, at der trods alt er en meget stor velvilje til forandringer blandt et flertal af befolkningen i de enkelte lande, i det mindste hvad individuel frihed og værdighed angår, og at det før eller siden nok skal lykkes at opnå en form for frihed, men ikke nødvendigvis demokrati som kan sidestilles præcist med hvad vi betragter som en selvfølge i vores egne demokratier.

I skrivende stund - oktober 2013 - er der på trods af gennemførte demokratiske valg allerede opstået nye oprør, bl.a. mod den primære vinder af valget i Egypten, Det Muslimske Broderskab. Det bevidner om noget hvor vanskelig en proces overgangen fra diktatur til demokrati kan være, og en understregning af meget store interne interessekonflikter og fronter befolkningen imellem i de enkelte lande. Ikke desto mindre formår bogen udover at være oplysende og indsigtsfuld, også at få læseren til selv at spekulere over hvordan den videre udvikling vil forløbe, og om de første spæde demokratiske skridt har overlevelseschancer. Den videre skæbne for flere af de interviewede hænder det også at man bliver nysgerrig omkring, så man nærmest ønsker en opfølgende bog, selvom det i sig selv nok er svært at time hvornår en sådan skulle skrives, da historien - uden tvivl et godt stykke tid fremover - sandsynligvis vil kunne omskrives flere gange, da der næppe foreløbig, om nogensinde, vil kunne sættes et foreløbigt punktum for hvordan "det hele ender" i en af de pt. mest foranderlige regioner i verden, hvor det der er nyt i dag, kan være historie i morgen.

Alt i alt en særdeles velskrevet og læseværdig bog som i 2. oplag afsluttes med et glimrende opdateret efterskrift pr. januar 2013, bl.a. rammer Jens Nauntofte (før kemiske våben blev taget i brug i Syrien-konflikten og før Obama gik i dialog med Iran) meget aktuelt plet omkring at også Iran og Rusland muligvis kunne komme til at spille en afgørende rolle i en løsning, som også USA kunne ende med at acceptere - i en i bund og grund særdeles kompliceret konflikt - med for Syrien både store eksterne og interne interesser at tage hensyn til.





Om forfatteren fra bogens omslag:
Jens Nauntofte rejste for første gang Mellemøsten rundt i 1961-62. Senere arbejdede han som kommentator og rejsende korrespondent for TV-Aktuelt, Horisont på DR og P1 Orientering. På tv kommenterede han i mange år de brændende problemer i Mellemøsten. Han har ligeledes rapporteret om sine personlige møder med en række af Mellemøstens toppolitikere: præsident Anwar al-Sadat, oberst Muammar Gaddafi, Iraks Saddam Hussein, shahen af Iran og Ayatollah Khomeini."


I forbindelse med udgivelsen af Tyrannernes fald - en Rejse i Det Arabiske Forår har Jens Nauntofte medvirket på TV (bl.a. i udsendelsen 'En bog - en forfatter' i samtale med tidligere chefredaktør for Politiken, Herbert Pundik) og i flere radioudsendelser.

Udover sit virke som journalist, forfatter og foredragsholder var Jens Nauntofte også tilknyttet som rejseleder hos Horisont Rejser, bl.a. med rejser til Vietnam og Berlin.

  Køb 'The Fall of the Tyrants' på engelsk som e-bog til Kindle hos Amazon.co.uk





Gå til forsiden af Spekulant.dk

Guide til aktiespil / Investorfilm / Daytrading med Kozok / Aktiedebat

Vikingen aktieanalyse / Brugernes egne analyser / MedicoInvestor.com MedicoInvestor.com er en del af Spekulant.dk

AktiePlus.dk AktiePlus.dk er en del af Spekulant.dk  / Investeringsbøger / Spørgsmål og svar om investering

Uden ansvar. Køb, salg eller hold af værdipapirer baseret på oplysninger fra Spekulant.dk sker på investors eget ansvar.
Spekulant.dk kan ikkes garantere at alle oplysninger er korrekte.

Copyright ©2000-2024 Spekulant.dk |

Interesseret i at annoncere på Spekulant.dk...? Interested in advertising on Spekulant.dk...? |